OPAN

”Vi anser disse sandheder for indlysende, at alle mennesker er skabt lige, at de af deres skaber har fået visse umistelige rettigheder, at blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke.” Sådan formulerede Thomas Jefferson indledningen på et af USA´s væsentligste dokumenter, uafhængighedserklæringen. Selvom disse ”indlysende sandheder” opstod ud fra et liberalistisk synspunkt kan de, trods idealistiske og politiske forskelligheder, overføres til vestlige demokratiske nationer. Personlig frihed fremstår som et ukrænkeligt princip på tværs af grænser, og vi ser os selv som frie individer. Men vores teknologiske samtid komplicerer frihedsbegrebet. Eksistens forbeholdes ikke kun virkeligheden, men også andre fora. Det væsentligste værende internettet. Men, hvordan forholder friheden sig her? Legitimeres den samme opfattelse af frihed som i den reelle verden, eller gælder andre regler?

 

Nok er internettets eksistens kort, men dette faktum bliver definitivt overgået af dets kolossale betydning og indflydelse. I 1995 figurerede kun 1% af verdens befolkning på internettet, i dag er tallet ca. 40%. Denne massive benyttelse må ses som et bevis på, at internettet tilbyder en mangfoldighed af ønskværdige egenskaber. Men som alt andet i vores verden følger der af positive aspekter også negative. Det nok mest omdiskuterede aspekt associeret med internettet, er overvågning, hvilken har vækket en stor global utilfredshed. En utilfredshed som ligger til grund for internettets svar på helvede, ”The dark part of the internet”

 

”The dark part of the internet” blev oprindeligt udarbejdet af den amerikanske flådes medarbejdere Paul Syverson, Michael G. Reed og David Goldenchlag. Projektet hedder oprindeligt Tor (The Onion Router) og er en gratis software. Ved hjælp af forskellige værktøjer muliggør Tor anonym kommunikation og aktivitet over internettet. For at forstå Tors metoder, må man først kende til internetovervågning. Alle datapakker, som optræder på internettet består af to dele: nyttedata og en overskrift. Nyttedataet er den form for fil, som sendes og kunne være alt lige fra en email til en lydfil. Overskriften tilkendegiver praktiske informationer associeret med filen, f.eks. destination eller størrelse. Overvågningen analyserer filerne med fokus på overskrifterne og kan derved nemt udlede informationer. Dette fokus eliminerer også evt. krypteringer af filerne, da overskrifterne stadig fremstår. Tor løser dette problem ved at distribuere filen til adskillige servers fordelt over hele internettet således, at den ikke kan spores til et bestemt sted. I stedet for at benytte den linære rute fra destination til mål, sendes filen igennem utallige vilkårlige server-kanaler. Derudover sletter Tor også brugerens digitale fodspor løbende og vanskeliggør derved overvågning yderligere.  Tor har vist sig ekstremt effektivt og det vurderes, at ca. 4 millioner benyttede softwaren i 2013.

 

Hvis man ligestiller online anonymitet med personlig frihed, må Tor anskues som den hellige gral, men der er en grund til, at dens dystre øgenavn. Ulovlig adfærd og kriminalitet følger nemlig som en bivirkning til den omfattende anonymitet. Tor har i samspil med det anonyme valutasystem, Bitcoin, bl.a. muliggjort den profitable virksomhed ”Silk Road”, der tilbyder alt inden for euforiserende stoffer og andre eksotiske tjenester som bl.a. lejemordere. I denne anledning kunne man blive tilbøjelig til at retfærdiggøre en statslig overvågning, men grundet Tor´s kompetencer, vanskeliggøres det til umulighed. Det illustrerer dog en interessant kendsgerning. Et overvågningsfrit netværk kan ikke realiseres foruden frugtbare kriminelle muligheder. Der fremstår derved et prioritetsspørgsmål: Hvad vægtes højest, retten til anonymitet eller lavt kriminelt potentiale?

 

Moralske dilemmaer og prioriteringer er markant fremtrædende når det gælder debatten om Tor. Et interessant spørgsmål, som viser sig vigtigt er: ”Hvornår er kriminalitet legitimt?”. Dette skyldes nemlig Tor´s signifikans i oprør mod undertrykkende diktature og kampen for demokrati. I propaganda- og censur drevne stater nægtes befolkningen ofte adgang til internettet og et brud på dette straffes med døden. Disse regeringer benytter aktivt internetanalyser til at opspore evt. ”overtrædelser”. Ved hjælp af Tor kan befolkningen sikkert informere om landets situation, overgreb, struktur mm. Informationer af stor interesse og vigtighed, trods deres, i nogle henseender, ulovlige fortid.

 

Om Tor opfattes som internettets svar på helvede eller himmel kræver en subjektiv vurdering. Begge kategorier indeholder kæmpemæssige netværker af argumenter som har det til fælles, at de er lige reelle. Om Tor er beboet af engle eller djævle afhænger af ens grundlæggende opfattelse af personlig frihed på internettet. Hvad der dog kan siges med sikkerhed er, at disse spørgsmåls væsentlighed vokser proportionalt med internettet og Tor.