OPAN
ETIK OG POLITIK
ANBEFALEDE ARTIKLER
January 03, 2023
Banebrydende Bioteknologi gambler med Naturen
GMO er en forkortelse for Genetisk Modificeret Organisme, hvilket betyder at videnskabsmænd kan manipulere med naturen. Forestil dig for eksempel en sojaplante der kan overleve tørke, eller måske en ærteplante der kan overleve selv det stærkeste sprøjtemiddel. Muligheden for at manipulere med planterne åbner store muligheder for fremtiden, men ved vi egentlig hvad vi laver?
February 23, 2023
Fremtidens baktierier er resistente
I de sidste halvtreds år har forskere verden over forsøgt at bekæmpe resistente sygdomsbakterier ved videreudviklingen af antibiotika. Bakterierne har nået sidste trin på resistensstigen, og hvis der ikke snart sker noget revolutionerende, kan det have fatale konsekvenser for fremtidige generationer.
En Molekylær Cut-and-Paste Genteknologi
En ny, banebrydende genteknologi får forskere og etikere i vild debat. Der er blevet indkaldt til møde i Washington om etik, lovgivning og forskning efter kinesiske bioteknologer forsøgte sig med metoden.
Af Astrid Høj
Vi lever i en verden i fuld bevægelse. Inden for mange forskningsområder gøres store fremskridt, der kan have resultater med revolutionerende positiv betydning såvel som fatale konsekvenser. Dette er med henblik på, at må nogle gange må tage et skridt tilbage og overveje de følger, ens forskning leder til.
En molekylær saks
For nogle år siden opdagede nogle forskere en forsvarsmekanisme, der indgår i bakteriers beskyttelse imod f.eks. virusangreb. Teknologien kaldes CRISPR (udtales crisper), og kan optimere genmanipulation.
Etisk korrekt?
Efter kinesiske forskere tidligere på året tog metoden i brug på nogle embryoner (fostre i tidlige stater, red.), blev der i sidste uge afholdt et møde i Washington blandt topforskere og nobelprismodtagere fra Storbritannien, USA og Kina for debat af forskningens etiske komplikationer.
Forsøget i Kina blev udført på nogle embryoner fra fødselsklinikker, der alligevel ikke ville have overlevet og dermed i et forsøg på at kurere dem fra en dødbringende blødersygdom. Forsøget endte dog ikke helt, som det skulle, idet en stor del af testembryoenerne endte i ikke-succesfulde resultater. I flere forsøg blev genet ikke skiftet ud og andre gange blev det forkerte gen klippet ud. Forskningen er fortsat meget ny og den derfor er stadig er i forsøgsfasen.
Genkorrigerende udførsler er ikke noget nyt, men idet man manipulerer med fostres gener, som ikke er veltilset blandt etikere, vil det påvirke alle andre celler i fostret i takt med dets udvikling.
Ved fordelingen i alle celler vil modifikationen også ende i kønscellerne, og dermed kan det være muligt, at den kan nedarves til kommende generationer. Det vides stadig ikke hvilke konsekvenser, det kan medføre.
En forskning værd at arbejde på
Selvom det på mange måder kan være farligt, er forskningen bag CRISPR noget der kan føre til kurering af alvorlige sygdomme såsom Huntingtons og cystisk fibrose. Indtil videre er det kun sygdomme forårsaget af mutationer på et enkelt gen, der kan kureres. I andre mere komplekse tilfælde såsom skizofreni og diabetes vil metoden kun have en reducerende virkning frem for kurerende. Man skal dog passe på, da nogle gener koder for mere end en funktion. Ved fjernelse eller modificering af et gen kan på samme tid kurere sig for én sygdom men mere sårbar over for en anden, men forskningen er
Vores arvemateriale består af nogle dobbeltbundede strenge kaldet DNA. De to strenge sidder sammen i nogle baseparbindinger, der følger et fast system. RNA er tilsvarende en enkelt streng, der næsten er ens i sin opbygning i forhold til DNA. Den RNA-sekvens, der tilkobles CRISPR, vil lede efter sin komplimentære del på DNA-strengen og binder sig dér. Herfra ved CRISPR, hvor den skal klippe i DNA-strengen.
I sygdomme forårsaget af en fejl i genomet (samlede betegnelse for al ens DNA, red.) vil denne mekanisme være i stand til at ”klippe” fejlen bort ved brug af en RNA-sekvens, der fortæller CRISPR, hvor på DNA-strengen, den skal klippe. Denne RNA-sekvens kan forskerne udskifte efter forgodtbefindende, så det passer til sekvensen, der skal klippes.
Det revolutionerende ved forskningen er nemheden, præcisionen og dermed lettilgængeligheden ved udførelsen. Hvor man førhen har skullet producere en hel proteinsekvens, er det nu kun nødvendigt med en kortere del. Forskere udtaler, at metoden tilnærmelsesvis kan sammenlignes med en molekylær copy and paste funktion på en computer.
Faktaboks
