OPAN

Fremtidens baktierier er resistente

I de sidste halvtreds år har forskere verden over forsøgt at bekæmpe resistente sygdomsbakterier ved videreudviklingen af antibiotika. Bakterierne har nået sidste trin på resistensstigen, og hvis der ikke snart sker noget revolutionerende, kan det have fatale konsekvenser for fremtidige generationer.

Af Sofia Wolner, Nanna Cortzen & Susanne Fuglsang

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

International problemstilling

 

Bakterieresistens er ikke et nyt problem, da størstedelen af alle bakterier udvikles med et resistent gen over for specifikke antibiotika. At forsvare sig selv, imod udefrakommende farer er en naturlig del af evolutionen. Pennicilinresistens betyder modstandsdygtighed, og dækker over bakteriers evne til at udøve modstand mod medikamenter som antibiotikum. Antibiotikas virkningsmekanisme er at opløse cellemembranen på ikke-resistente bakterier, og derved hæmme celledelingen og slå dem ihjel.

 

Problemet er dog at der både findes bredt- og smaltspektrede antibiotika som er rettet mod udryddelse af specifikke bakterier. Dette betyder at et antibiotikum kun vil angribe bestemte bakterier, mens de resterende bakterier vil blive ved med at dele sig uhæmmet og dermed udbrede sygdommen yderligere. Desuden kan en for lav dosis eller dosisfrekvens også være medvirkende til udbredning af sygdommen, da de stærkeste bakterier vil kunne modstå den lave dosis og have bedre nicher når de andre bakterier er døde.

 

Vi står altså overfor en international problemstilling, der inden længe vil få alvorlige konsekvenser for fremtidige, såvel som nutidige generationer. Sagen omdiskuteres nu efter et multiresistent kinesisk bakterie-gen, er blevet fundet hos en dansk patient. Resistensgenet har betegnelsen mcr-1 og har den særlige egenskab, at den kan overføres mellem forskellige typer af bakterier. Mcr-1 kan desuden føre til resistens mod colistin, hvilket er fatalt, da det betyder at bakterierne kun er et trin væk fra multiresistens på den såkaldte resistensstige.

 

Ikke flere udveje

 

Resistensstigen dækker over, at almindelige colibakterier er blevet resistente og forskere har derfor udviklet et nyt og stærkere antibiotikum. Udviklingen sker trinvist, da bakterierne bliver resistente for ét bestemt antibiotika af flere årsager. Blandt andet kan det skyldes at bakteriens evne til at pumpe antibiotika ud af bakterien igen forbedres, eller at dens evne til at ændre overfladestrukturen, hvilket forhindrer eksempelvis pencilinbindende proteiner i at binde til bakterien.

 

Almindelige colibakterier kan i dag behandles med antibiotika fra pencilin-familien, men bliver bakterierne pencilin-resistente må man bevæge sig et trin op ad stigen, og behandle med antibiotika fra cephalosporin-familien. Bakterier der er blevet resistente overfor cephalosporiner behandles yderligere med en ny og stærkere type antibiotika, og bliver disse bakterier også resistente behandles de med Colistin (en stærkere form for anitbiotika, red.). Hvis de colistin-resistente bakterierne når det sidste trin på resistensstigen og erhverver sig mcr-1-genet, kan det betyde at bakterien dermed bliver multiresistent.

 

Der er altså ingen en behandling imod de colistin-resistente bakterier. Det er her Siddharta Mukherjee kommer ind i billedet. Forskere og læger har nemlig i flere årtier eftersøgt en pille som kan løse resistensproblemet, men han mener at der ledes i blinde. Omdrejningspunktet for hans forskning er ideen om at stamceller kan benyttes som behandlingsmetode.

 

En pille,  er en pille for meget

 

Han mener, at forskere og læger verden over bør dreje deres forskning hen mod stamceller. Stamceller er i det tidligste celle-stadie og kan ved mitose lave utallige kopier af sig selv. De kan udvikle sig til en hvilken som helst celle der findes i kroppen. Stamcellerne findes i blodet, nervesystemet og i knoglemarven.

 

Mukherjees teori bygger på, at man kan udtage stamceller for dermed at regulere dem i laboratoriet. Her kan man fremme stamcellens bakteriedræbende evne og udvikle dem til at bekæmpe uønskede bakterier. Denne alternative behandlingsform kan blive løsningen for resistensproblematikken, hvis Mukherjees teori holder.

 

Der hvor forskerne har misset den store pointe og spildt deres tid, er i jagten på en pille. Deres forskning leder dem ikke til et nyt medikament. Ifølge Mukherjee er piller passé og eftertiden er fuld af muligheder. Men er det muligt at leve i en verden hvor alternative behandlingsmetoder benyttes, frem for de velkendte medikamenter? Er det muligt at medicin kan være en celle og ikke en pille? Og i så fald, hvordan kan vi dyrke disse celler?

 

Mukherjee kan ikke give et konkret svar på disse spørgsmål, men han håber på et svar inden længe. Forskernes bekymring bunder i et reelt problem, og er ikke blot en sag for fremtidige generationer. Det er et højaktuelt emne, som berører os alle. Mcr-1-genet, som er det sidste led i resistensstigen, kan nemt overføres og udbredes. Genet er kommet til én person Danmark, og betyder at vi er stærkt udsatte for problematikken om multiresistente bakterier.

 

Det nutidige Danmark

 

I Danmark forsøger man at begrænse brugen af antibiotika hos både mennesker og dyr, således at udviklingen af resistente gener formindskes. Dette medfører en lang række ulemper, da man er nødt til at tage ældre udfasede antibiotika i brug, som anses for at være giftige i større eller mindre omfang.

 

 ”Det er en meget alvorlig udvikling”, siger Robert Skov, overlæge ved afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut og fortsætter: ”Vi har i bedste fald kun få antibiotika, der kan behandle infektioner med carbapenem resistente bakterier. I andre lande i Europa er der allerede beskrevet tilfælde, som er resistente overfor alle typer antibiotika”.

 

Dette betyder, at vi i fremtiden ikke længere kan kurere simple infektioner som diarré og lungebetændelse ved antibiotika, og at patienter der bliver ramt af disse infektioner kan ende med at dø. Det stærkeste antibiotika der i dag benyttes på hospitalerne, stammer fra colistin-familien og giver mange bivirkninger. Disse bivirkninger skal i sidste ende behandles med antibiotika. Det er ikke muligt at fremstille stærkere antibiotika, da vi er nået det sidste trin på resistensstigen.

 

EARS-Net (European Antimicrobial Surveillance Network) har samlet data fra bakterieprøver i 30 forskellige europæiske lande. I over halvdelen af prøverne viste resultaterne bakterier som var resistente mod mindst ét antibiotika. I en tredjedel af landene har man set en stigning i bakterieprøver, der var resistente mod flere typer. At bakterierne er blevet multiresistente har heldigvis kun været et engangstilfælde i Danmark. Ifølge den danske forsker Robert skov (ph.D i mikrobiologi og overlæge for dansk infektionskontrol ved Statens Serum Institut.) er det er et spørgsmål om tid før resistensgenet når Danmark. “Det er en meget alvorlig udvikling, da der i andre lande uden for europa allerede er beskrevet tilfælde, som er resistente overfor alle typer antibiotika.”, Det er uklart hvornår de multiresistente bakterier vil udvikle sig til en dansk epidemi, da det udelukkende er et spørgsmål om tid