OPAN

Mennesket er skyld i masseudryddelse af ikke blot få arter, men af mange. Den moderne forbrugskultur er blevet en vital ressource hos nutidens mennesker.  Forskere mener, at vores forbrug fører til verdens sjette masse-udryddelse. Den geologiske tidsalder kan være svær at forstå. Jorden har i sin levetid været igennem 5 masseudryddelser. Disse er henholdsvis den ordoviciske, den dovoniske, den permiske, trias-jura-udryddelsen og den sidste som de fleste af os kender, den kridt-tertiære-udryddelse, der dræbte dinosaurerne.  De fleste af os ved også hvorfor der er tale om endnu en masseudryddelse i menneskets tid, allerede navngivet den antropocæne epoke. Ikke blot udleder vi mere og mere CO2, vi er også med til at udrydde arter, som er vigtige for vores økosystem. ”Denne påvirkning som vi pålægger jorden, vil kunne måles i fremtidens fossiler” siger Dr. Kirk Johnson fra National Museum of Natural History. ”For 65 millioner år siden blev dinosaurerne udryddet af en asteroide. Mennesket er nu blevet til denne asteroide”. 

 

Konsekvenser

 

Vi har i mange år gennem medierne fået at vide hvad det øgede CO2 udslip vil føre til. Men at få det i perspektiv er noget helt andet. Mange husker det forfærdelige olieudslip d. 20. april 2010, i den Mexicanske Golf. Her slap godt 4,9 millioner tønder olie ud. Dr. Synte Peacock, som arbejder med atmosfæriske under-søgelser, siger, ”Men det er kun en fjerdedel af, hvad der hver dag bliver brugt i USA”. Det er altså store mængder af brændstof, der hver dag bruges rundt omkring i hele verden. Konsekvenserne kan allerede mærkes og ses nu.  Satellitbilleder fastslår, at Planktons antal, som står for halvdelen af det ilt vi indånder, vil falde med 40% inden for de næste 50 år, hvilket vil forringe luftens kvalitet. Samtidig vil temperaturerne rundt omkring i hele verden stige. Blot 2 grader vil have store betydninger for dyrelivet. Hvis temperaturen stiger med 6 grader anslås det, at være de fleste padders udryddelse.  Dr. Michael Novacek, konservator på National Museum of Nature, mener at 50% af alle jordens arter vil være udryddet om blot 100 år.

Verdenshavene vil, og har allerede, taget skade af forandringerne. Jerry Greenberg, tidligere undervandsfotograf for National Geographic, var i  1960 den første undervandsfotograf til, at tage farvepanorama under vandet. Blot 29 år efter, kom han tilbage til det selvsamme sted han havde været og taget fotografiet. Men han kom for sent. Great Barrier Reef i Australien var ødelagt.

Jane Goodall, grundlægger af Jane Goodall institut UN Messenger of Peace, udtaler at ”senere generationer vil tænke tilbage på vores generation og tænke ”Hvordan kunne folk på det tidspunkt blot lade disse vidunderlige skabninger forsvinde?” Folk skal uddannes til bedre forvaltere.

 

Frossen metan

 

I Alaska, Fairbanks, har man opdaget noget foruroligende. Frossen metan, som har ligget gemt under jordens tykke permafrost i millioner af år, er begyndt at boble op, da det permiske islag smelter, grundet de varmere temperaturer. Til gengæld mener man at have fundet årsagen til  den permiske udryddelse. Det var metan. Dette mener forskerne, også vil være et godt bud på, hvad der i fremtiden kan ske for planeten.  Metan vil i sidste ende føre til verdenshavenes død, og dette vil føre til masseudryddelse af alle arter på kloden.

 

Menneskets rolle

 

Da mennesket er den nuværende dominerende race på jorden, er det også mennesket der påvirker miljøet og dermed klimaet mest.  Dr. Charlie Veron, tidligere chefforsker på det australske institut af marine forskning udtaler, ”Der er to fronter af global opvarmning. Den ene er direkte forårsaget af mennesker, som udslipper olie og andre skadelige stoffer, mens den anden er en indirekte påvirkning af klimaet, som opstår på grund af de varmere temperaturer, som igen er forårsaget af menneskets direkte påvirkning”. 

Men det er ikke kun farlige stoffer mennesker bidrager med, som fører til udryddelse af mange arter. I Kina, ser man en tendens til smag for eksotiske varer. Herunder sælges for eksempel rokkegæller. Gællerne spises ved at lave dem om til pilleform, som menes at have en  kraft til at  kurere mange forskellige slags sygdomme.  Regeringen har endda udgivet en bog ved navn ”Dyr, der bruges i kinesisk medicin”, som netop beskriver hvordan, man for eksempel skal bruge gællerne på en rokke. Dog siger Dr. Zhang Mao JI, som sælger traditionel kinesisk medicin, at alt dette blot opstod som folkeminder. 

Rokker bliver i endnu højere antal fanget på den Indonesiske Ø, kaldet Lamakera. Her er befolkningen afhængig af, at kunne fange djævlerokker og sælge dem som fødevarer. 

En gruppe aktivister, fik emnet om djævle-rokkernes massefangst bragt på programmet i CITIES, som er den eneste beskyttelse for truede dyrearter. CITIES var i flertal for at gøre fangsten ulovlig.  Gruppen med aktivister besøgte senere øen, og hjalp indbyggerne til at se, hvordan de kunne finde andet arbejde. Som i mange andre lande tiltrækker natur-områderne turister, som er en særdeles god indtægt.

 

Spisevaner

 

Mange restauranter er i årenes løb blevet tvunget til at lukke, fordi de sælger ulovlige varer som for eksempel hajfinner. Hajfinnerne er ofte eksporteret fra andre lande. Igen slog den selvsamme gruppe aktivister til. De filmede fiskernes måde, at håndtere hajerne på.  På disse hajer er det nemlig kun finnerne der kan bruges. Den levende haj uden finner, kastes efter afskæring af finner igen i vandet, hvor den efter et par timer i lidelse dør. 80% som ellers spiste finnerne svarede, at de efter at have set filmen, ville skære ned på forbruget eller helt droppe at spise finner. 

 

Forbruget af oksekød er også stort. Dog er mange mennesker gået over til at være vegetarer. Dette er fremskridt, da en ko kan udlede 210 liter metan hver eneste dag. Det ville ikke være noget problem, hvis det blot var én ko, men vi har efterhånden 1,5 milliarder køer. Desuden går ¾ af alt landbrug i  hele verden til kvægfoder.  Kvæg udleder flere drivhusgasser end hele transportsektoren.

 

Der er altså flere faktorer der spiller ind når man taler om global opvarmning og endnu en masseudryddelse. Men det ene problem er ikke værre end det andet. Alle problemer skal bekæmpes.