OPAN

  

Den 30-årige Valery Spiridonov lider af en sjælden arvelig sygdom kaldet spinal muskulær atrofi. Sygdommen gør ikke kroppen lam i teorien, men svækker i stedet musklerne så meget at man ikke kan bevæge hverken arme eller ben. Til sidst nedsætter det lungefunktionen til man kvæles. Spiridonov er ved at dø, og har frivilligt valgt at få en hovedtransplantation.

Operationen tager sted i 2017 af den italienske kirurg Sergio Canavero, sammen med 100-150 læger. Operationen forventes at tage 36 timer. Der er både mange kritikere og tilhængere af operationen. Det mange frygter er, at nerverne i rygmarven vil lide permanent skade og efterlade patienten lam. En anden risiko er, at kroppen afstøder hovedet, altså immunsystemet vil bekæmpe den nye kropsdel. Nu til dags har man medicin til at bekæmpe immunforsvaret, men det skal indtages resten af patientens liv. Selvom man skulle tro det var dekapiteringen der er det farlige, så er det faktisk rygmarven der giver forskerne sved på panden.

 

Denne skal skæres meget præcist, da den skal vokse sammen med den nye hjerne.

En operation som denne vil dog ikke blive en operation der kan gentages ofte, da der er mange prøver og analyser der skal gennemgås, så det tager lang tid. Operationen vil hovedsageligt bruges til patienter, der har rygmarvsskade og cancer i kroppen.

Selvom dette er den første hovedtransplantation på mennesker, er det ikke den første hovedtransplantation. Helt tilbage i 1950 lavede den sovjetiske videnskabsmand et forsøg på hunde, han skabte en tohovedet hund med et transplanteret hoved fra en hvalp. Den døde få dage efter, da immunforsvaret afviste hovedet. Igen i 1970 prøvede man hovedtransplantation med aber, men fordi rygmarven ikke blev forbundet godt nok og den ikke fik den rigtige immunforsvars reducerende medicin, døde aben efter få dage, fordi immunforsvaret afviste den atter en gang.